Kender du det med, at du lige er blevet præsenteret for en mand eller kvinde, har talt med personen i ti minutter - for derefter at opdage, at du helt har glemt, hvad vedkommende egentligt hedder?

Det problem har psykologen Tom Stafford nu løsningen på, skriver BBC.

En læser, Dan, indsendte forleden dette spørgsmål til psykologen:

»Hvorfor glemmer vi folks navne, når vi lige har mødt dem? Jeg kan huske alle mulige andre detaljer om dem, men glemmer fuldstændigt deres navne. Selv efter lange, dybe samtaler. Det er virkelig pinligt.«

Heldigvis indeholder svaret på spørgsmålet også løsningen på problemet, forklarer Tom Stafford i sit svar.

Ikke logiske forbindelser

For hjernen har ikke en bestemt del, der er afsat til bare at huske navne. Derimod fungerer hjernen og hukommelsen forenklet sagt gennem associationer. Vores hjerner er bygget på mønstre, der hænger sammen og kan forbindes på kryds og tværs.

»Det er derfor, vi dagdrømmer: Du opdager, at den bog, du er ved at læse, blev trykt i Paris, og Paris er hjemsted for Eiffeltårnet, som din kusine Mary sidste år besøgte, og Mary elsker pistacie-is. Gad vide, om hun spiste pistacie-is, mens hun var oppe i Eiffeltårnet? Sådan fortsætter det, hver del forbundet med den næste, ikke på grund af logik, men på grund af et tilfælde af tid, sted, hvordan du fik informationen at vide og så videre,« fortæller Tom Stafford.

Derfor svæver navne blot rundt i ingenting i vores hjernen, når vi lige har lært dem, for de mangler associationer eller forbindelser, der kan forankre dem i vores hukommelse. Og det uanset hvor meget vi end ønsker at huske folks navne.

Efter en samtale med en ny person vil man sikkert have lært en masse om vedkommende, fortæller psykologen.

»Forestil dig, at du taler med en fyr i en blå bluse, som kan lide at fiske og arbejder med at sælge biler, men som hellere vil arbejde med at sælge fiskeudstyr. Nu kan du huske en del af informationen - sælger biler - og forbinde den til en af de andre - vil hellere sælge fiskeudstyr eller elsker at fiske. Problemet er, at din nye vens navn ikke er blandt de informationer, fordi det ikke kunne forbindes til dem, da du hørte navnet,« siger Tom Stafford.

Tre skridt til at huske navne

Heldigvis er der flere måder at styrke de forbindelser på.

Første skridt er ifølge psykologen at gentage personens navn, så snart du har hørt det. Og gentag det også gerne i samtalen med personen: 'Okay, James, hvad er det præcist ved fiskeri, du godt kan lide?'

Andet skridt er at forbinde navnet til noget, du allerede ved.

»Det betyder ikke noget, at det er fuldkommen skørt. Det vigtigste er bare, at du finder en forbindelse, der kan hjælpe dig med at huske navnet. For eksempel: Måske hedder denne fyr James, og din gymnasieven hed James. Selvom denne fyr er iført en blå bluse, og gymnasie-James altid var iført sort, så han aldrig ville gå i blåt. Det er en fjollet forbindelse, men det hjælper dig med at huske,« siger Tom Stafford.

Tredje og sidste skridt er at forbinde personens navn til noget helt andet.

»Hvis det var mig, ville jeg tage det første, der faldt mig ind, efter jeg havde lært noget om personen. For eksempel er James lidt et bibelsk navn. Og James begynder med J, ligesom Jonas, der er biblen bliver slugt af en hval, og James kan godt lide at fiske - omend han hellere vil fange fiskene end blive fanget af dem,« fortæller Tom Stafford.

De mange forbindelser vil til sidst forhindre navnet i at svæve væk og blive glemt, før du ender i en situation, hvor du skal præsentere din nye ven til en anden.

»Det er lige meget om forbinddelserne er underlige eller ulogiske. Du behøver ikke fortælle dem til noget. Faktisk er det nok også bedst, hvis du ikke fortæller dem til nogen - særligt til din nye ven,« siger Tom Stafford.