Tragedie på motorvej: Mand legede Bigfoot - kørt over af flere biler

Et forsøg på at tage fusen på motorvejsbilister i USA gik søndag aften helt galt. 44-årig mand, iklædt Bigfoot-kostume, blev kørt over ikke mindre end to biler

44-årige Randy Lee Tenley blev søndag fundet på Highway 93 i Kalispell, Montana iført en slags militærkostume, som snigskytter ofte er iført, da det gør dem svære at spotte. Beklædningen fik ham til at ligne det sagnsomspundne mytedyr Bigfoot, som flere mener at have set i det nordlige USA.
Bigfoot-manden havde stået i højre side af kørebanen, med trafikken imod sig, og forsøgt at skræmme de hurtigtkørende biler og måske få dem til at slå 'Bigfoot-alarm'.

Men noget gik galt, og en bil ramte ham. På grund af hastigheden på motorvejen nåede den næste bil, med to kvindelige passagerer, ikke at stoppe, og kørte ham direkte over.
Det skriver engelske Daily Mirror.

Politiet udtalte, at snigskytte-beklædningen har gjort Bigfoot-manden svær at se i motorvejens mørke.

Daily Mirror rapporterer også, at den 44-årige nu afdøde mand muligvis har drukket før han iførte sig Bigfoot-kostumet, men at politiet venter på afgørende toksikologi-prøver.

- Man kan slet ikke udtænke sådan noget. Jeg har aldrig hørt om noget lignende, udtalte politibetjent Jim Schneider.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her