Tre dage før Jenny Verrastro sov ind i 2004 fortalte hun sin nevø Carl Sabatino, der er en kendt kok i USA, sin største hemmelighed. En hemmelighed, der kunne gøre Carl Sabatino styrtende rig.

Hemmeligheden gemte sig under hendes symaskine, der lå på loftet i hendes hjem på Staten Island, New York. Carl Sabatino rejste derfor hen til huset, gik op på loftet og fandt symaskinen. Da han løftede symaskinen og kiggede på tantens hemmelige skat, troede han næsten ikke sine egne øjne.

»Det bare fløj ud og havnede på mine knæ. Jeg begyndte at græde,« fortæller Carl Sabatino til mediet NBC.

For lige foran ham lå et billede af den verdenskendte maler Pablo Picasso. Norsk tv2 fortæller, at den internationalt kendte Picasso-ekspert Richard Beau Lieu har fortalt mediet NBC, at maleriet kan være mindst 80 millioner danske kroner værd. Men vejen til anerkendelsen af ægtheden af maleriet, som han i Carl Sabatino fandt på sin afdøde tantes loft, har langt fra været problemfri.

På sin tantes loft gemt under en symaskine fandt Carl Sabatino en skat. Tanten havde afsløret skattens placering, tre dage før hun sov ind. Nu kan Carl blive mangemillionær.
På sin tantes loft gemt under en symaskine fandt Carl Sabatino en skat. Tanten havde afsløret skattens placering, tre dage før hun sov ind. Nu kan Carl blive mangemillionær.
Vis mere

Da Carl Sabatino første gang skulle have vurderet sit maleri, tog han det med til et museum i New York. Her fik han at vide, at maleriet, kan være en version af Pablo Picassos kendte værk ’Woman With a Cape‘, var værdiløst.

»Hun ligesom bare kastede det tilbage imod mig. Jeg kommer aldrig til at glemme det,« siger Carl Sabatino til New York Daily News, om måden hvorpå museumsdirektøren håndterede hans kæreste eje.

Pablo Picasso. Verdenskendt spansk maler, der bliver kaldt for en af det 20. århundredes største malere. Nu kan et af hans prøvemalerier gøre Carl Sabatino styrtende rig.
Pablo Picasso. Verdenskendt spansk maler, der bliver kaldt for en af det 20. århundredes største malere. Nu kan et af hans prøvemalerier gøre Carl Sabatino styrtende rig. Foto: ARNOLD NEWMAN
Vis mere

Men Carl Sabatino betvivlede aldrig maleriets ægthed, som tantens mand købte på et gadehjørne under 2. verdenskrig for omtrent 80 danske kroner. Derfor fortsatte han sin kamp med at få maleriet vurderet, og nu ser det ud til at være lykkedes, også endda med et twist.

For Kenneth Smith, der er fra et analyseinstitut i Illinois, har kigget på billedet og fundet et fingeraftryk, som kan stamme fra Picasso.

»Du kan tydeligt se, at der er en del af et fingeraftryk, som har festet sig, når kunstneren har taget værket op, før det sidste lag maling var helt tørt,« siger Kenneth Schmidt.

Hvis fingeraftrykket stemmer fra Picasso, så er det første gang, at et fingeraftryk fra Picasso er fundet på et af hans værker.

Nu har Carl Sabatino sendt maleriet til et laboratorium i Washington, hvor maleriet skal analyseres yderligere. Herefter vil det vise sig, om det virkelig er et ægte Picasso-maleri, som Carl Sabatinos tante gemte under sin symaskine.