Karen Butler fra Toledo i Oregon i USA fik sig noget af en overraskelse, da hun efter en tandlægeoperation vågnede op med en britisk accent, selvom hun aldrig har været i Europa. Det skriver dagbladet.no.

- Da jeg vågnede op, var min mund hævet og jeg talte mærkeligt. Tandlægen fortalte mig, at når hævelsen havde fortaget sig, så ville jeg tale almindeligt igen, fortæller Karen Butler til den amerikanske avis The Oregonian.

Men det skete ikke. Halvandet år efter operationen taler Karen stadig med den mærkelige accent, som er en blanding mellem britisk-engelsk og irsk. Indtil videre har det været umuligt for hende at få den amerikanske accent tilbage.

Men hun tager forandringerne med godt humør.

- Førhen var jeg virkelig genert, og jeg plejede aldrig at sige noget til nogen medmindre jeg blev spurgt. Nu vil alle vide, hvor jeg kommer fra, og hvordan jeg har fået denne accent. Mit har forandret sig helt vildt, og det er jeg faktisk glad for. siger hun.

Ifølge den norske neurolog, Tom Lowenkamp, er det den meget sjældne lidelse, Udenlandsk-accent-syndrom, som Karen Butler skulle være ramt af. 60 patienter skulle være ramt af den lidelse siden 1900-tallet.