Suget ned i jorden - fundet seks kilometer væk
En 18 måneder gammel russisk dreng mistede livet, da jorden pludselig forsvandt under ham og hans mor. Drengen druknede i kloakken.
En 18 måneder gammel russisk dreng mistede livet, da jorden pludselig forsvandt under ham og hans mor. Drengen druknede i kloakken.
En russisk dreng mistede livet, da jorden pludselig forsvandt under ham og hans mor, da de var ude at gå en tur.
Den 26-årige kvinde gik gennem hovedgaden i Bryansk, 380 kilometer sydvest for hovedstaden Moskva, med sin lille søn i klapvogn.
Pludselig forsvandt fliserne under dem, og de faldt begge direkte ned i kloakken. Det lykkedes for kvindens mand at rede den unge mor op fra dybet med et reb, men hendes 18 måneder gamle søn, Kirill, faldt ud af sin klapvogn og forsvandt i vandmasserne.
Det skriver Sky News.
Først 28 timer senere fandt myndighederne liget af drengen seks kilometer fra det sted, hvor han forsvandt.
Moderen blev efterfølgende indlagt på hospitalet med chok.
Tragedien har også rystet den lille by, og sørgende har lagt bunker af blomster, billeder og legetøj på det sted, hvor drengen faldt ned i kloakken.
Årsagen til ulykken er tilsyneladende et bristet vandrør. Rørene leder varmt vand gennem byen, og det er før sket, at de er gået i stykker, fordi varmen skaber sprækker i rørene. Ifølge det statslige tv blev belægningen på stedet fornylig blevet skiftet ud med fliser, der giver et mere europæiske præg.
Se billeder og video fra ulykken her