Den californiske basejumper Steve Jester undgik - midlertidig - at blive anholdt, da han for øjnene af en betjent sprang ud fra Bixby Bridge

- Du skal ikke engang tænke på det.

Sådan sagde betjenten til den californiske basejumper Steve Jester, da han allerede stod på kanten af broen med faldskærmen foldet ud og er klar til at kaste sig ud i det blå.
 
- Beklager hr. betjent. Jeg er allerede anholdt alligvel. Jeg bliver nødt til at gøre det.

Og så kastede den 46-årige adrenalinjunkie sig ud i intetheden, mens betjenten ser måbende til.

Jester undgik naturligvis ikke at blive anholdt.

Da han kom tilbage til sin bil, ventede ordensmagten. Og den var ikke i godt humør.

Jester blev sigtet for indtrængen på forbudt område, (den strand han landede på er fredet) for at modsætte sig anholdelse. Og desuden var han påvirket af alkohol og havde pot i bilen.

Man må håbe, han nød sin flyvetur.