USA: Det kniber med håndørerne i Spidermans sparegris. I hvert fald skabte superhelten stor ravage på Times Square i New York i weekenden, skriver Sky News.

Spiderman, som i dette tilfælde hedder Junior Bishop, var rasende over, at en kvinde kun gav ham en dollar i stedet for fem for at få taget et billede med berømtheden. Tililende betjente forsøgte at forklare, at manden ikke kunne forlange penge. Det gjorde ham kun endnu mere rasende, og vidner fortæller, at Spiderman stak en af politibetjentene en lige højre, mens både Mickey Mouse, Elmo og flere andre prominente personligheder overværede bataljen.

Bishop er blevet sigtet for overfald mod en betjent, at modsætte sig anholdelse og kriminel adfærd.

BNB