En amerikansk soldat fik sig noget af en overraskelse, da han ville overraske sin kone ved at vende tidligere hjem end planlagt.

Gensynsglæden var til at overse, da en amerikansk soldat i al hemmelighed vendte hjem efter endt tjeneste og ville overraske sin hustru og datter i juli. Soldaten kom hjem før end forventet, og med sin mobiltelefon filmede han derfor sin ankomst til hjemmet for at forevige familiens reaktion. Men reaktionen blev næppe, som han håbede.

I badeværelset finder han sin hustru siddende nøgen på toilettet, mens en fremmed påklædt mand læner sig ind over hende i hvad, der ligner et kys.

»Hvad laver du her?« spørger hustruen forskrækket, da hun opdager sin mand med den stadig filmende mobiltelefon.

»Hvad laver du selv, er du mig utro?« svarer manden igen, hvilket hun dog benægter.

Herefter tilbyder manden at følge den fremmede ud af huset, hvor de på vejen møder parrets datter.

Se hele det pinlige optrin i vidoen.