Hvis man kaster snebolde på biler, huse eller mennesker, som ikke vil deltage i en sneboldekamp, kan man risikere at blive anholdt for at udvise anti-social opførsel i Durham i Storbritannien, lyder det fra det lokale politi ifølge The Telegraph.

Beskeden fra ordensmagten blev lagt på Facebook umiddelbart efter, at et større snefald ramte området mandag.

- Vi er bevidste om, at mange mennesker vil ud og have det sjovt i snevejret, vi påpeger imidlertid, at hvis man kaster snebolde på biler eller på vejene, på huse eller på personer, vil man blive anholdt, skriver politiet på Facebook, som primært vil forsøge at dæmme op for de unges kådhed i forbindelse med snevejret i det nordøstlige England.

BNB