Robotter er smarte, højteknologiske og gør din hverdag nemmere.  Sådan plejer det i hvert fald at være.

Men Simone Giertz har vendt det hele på hovedet. Den unge opfinder, der er fra Stockholm, lever af at lave elendige robotter.

Det har gjort hende populær på YouTube, hvor hun har lagt flere videoer ud.

Se bare denne om vækkeuret, der ganske vist virker, men som bare virker på den helt forkerte måde:



Simone Giertzs sære opfindelser har vakt en del opmærksomhed i lande som USA og Spanien, hvor hun har fået omtale i store tv-shows.

Til svensk morgen-tv, Nyhetsmorgen på tv4, har hun tidligere fortalt, hvordan hun først begyndte at bygge robotterne for sjov. Og i dag er hun kendt, fordi brugere på internettet hurtigt fattede interesse for de mærkværdige videoer.

Simone Giertz kan f.eks. også fremvise en robot, der kan smøre læbestift på.

Resultatet bliver dog noget alternativt:

Der er også robotten, der kan ordne morgenmaden for dig - hvis altså du bare har lidt ekstra tålmodighed:



Og er du ikke til morgenmad, men mere til en sund frokost eller aftensmad, skal du måske se nærmere på denne robot.

Så er der serveret: