Europæiske astronomer har sensationelt opdaget den ultimativt nærmeste planet uden for solsystemet. Den er tilmed potentielt beboelig og befinder sig "bare" 4,25 lysår borte.

Mistanken har længe luret. Men tidligt onsdag aften blev det endelig bekræftet:

Omkring den absolut nærmeste stjerne (bortset fra Solen) ligger en klippeplanet på størrelse med Jorden, og den er oven i købet potentielt beboelig.

Stjernen er Proxima Centauri - en rød dværgstjerne omkring 4,25 lysår borte. Og endnu tættere på sin stjerne, end Merkur befinder sig fra Solen, svæver klippeplaneten Proxima b, der har en masse bare 1,3 gange højere end Jorden.

Det bekræfter forskere tilknyttet det europæiske sydobservatorium (ESO) i Chile.

På grund af stjernens relative kølighed er overfladetemperaturen på i hvert fald en del af planeten så behagelig, at forskerne mener, at den er potentielt beboelig og i princippet kan rumme flydende vand.

Holdet bag opdagelsen er da også dybt begejstret, og teamlederen Guillem Anglada-Escudé fra Queen Mary University i London udtaler:

»Der er fundet mange exoplaneter, og der vil blive fundet mange flere endnu, men det, at lede efter den nærmest mulige jordlignende planet, og at finde den - det har været en oplevelse for livet for os alle.«

Også herhjemme er der eufori.

»Det er en af de hidtil største planetopdagelser uden for solsystemet. Hvis man også havde kunnet måle dens transit (planetens skygge på moderstjernen), ville det nok være den største opdagelse af sin slags nogensinde,« siger professor og planetforsker ved Københavns Universitet, Lars A. Buchhave, der ikke personligt har været involveret i opdagelsen.

En del planeter uden for solsystemet, såkaldte exoplaneter, bliver opdaget ved at måle det beskedne lystab, der forekommer på en stjerne, når en planet passerer og skygger. Det kaldes for dens transit og forsyner forskerne med langt flere detaljerede målemuligheder af planeten.

Proxima b er i stedet opdaget mere indirekte ved at måle den svage rystelse eller vrikken, som planeten forårsager hos sin stjerne som følge af sin tyngdekraft.

Rystelserne blev først og fremmest målt ved hjælp af et europæisk teleskop på La Silla-observatoriet i Chile, hvorfra man gennem måneder fintunede målingerne, indtil man var praktisk taget helt sikker på, at man havde fundet den ultimativt nærmeste jordlignende planet uden for solsystemet.

Ingen aner imidlertid, om der er liv derude i vores kosmiske nabolag i en eller anden form. Men i givet fald skal det være tilpasset temmelig ekstreme forhold, for med jævne mellemrum bliver planeten bombarderet af intens røntgenstråling fra sin stjerne. Så kraftig, at en eventuel atmosfære derude formentlig må være blevet brændt af for længst.

Samtidig ligger planeten - ligesom Månen gør om Jorden - i såkaldt bunden rotation. Det indebærer, at den altid vender samme side mod sin stjerne og i øvrigt bare bruger 11,2 jorddøgn på et enkelt kredsløb om Proxima Centauri.

Af samme årsag menes eventuelt flydende (og muligvis livgivende) vand udelukkende at kunne eksistere på den side af planeten, der vender mod stjernen, samt i et bælte omkring planetens ækvator.

Lars A. Buchhave peger på, at det inden for et par årtier efter alt at dømme bliver muligt at foretage detaljerede målinger af Proxima b med henblik på at finde tegn på liv, såkaldte biomarkører - ikke mindst ilt, vand, CO2 og metan.

Det kan eksempelvis ske ved hjælp af det delvist planlagte og enorme rumteleskop LUVOIR, som NASA håber at få opsendt om en snes år.

Hvis der skulle være bingo, er der tilmed mulighed for at komme helt derud.

I foråret offentliggjorde den russiske internetmilliardær Yuri Milner en vild plan om at sende en hær af mikro-rumskibe afsted mod Proxima Centauri og dens nabo Alfa Centauri med det formål at nærstudere de utvivlsomt stærkt fremmedartede verdener derud.

 

På trods af afstanden - omkring 40.000 mia. km - satser han på, at rejsen frem og tilbage vil kunne gennemføres på ca. 40 år. Det vil sige med en femtedel af lysets hastighed.

Hemmeligheden er at anvende ultralette »rumsejlskibe«, som bliver skudt voldsomt op i fart ved hjælp af kraftige laserstråler.

Det store europæiske planetopdagelse bliver offentliggjort torsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature.