Sensation: Nyt pattedyr fundet i Amazonas

Zoologer har gjort et enestående fund i Sydamerika, hvor en lille ny tapir er fundet. Jorden har altså stadig uudforskede pletter med eventyr tilbage.

16. december annoncerede en forskergruppe, at de har gjort, hvad man med rette kan betegne som dette århundredes mest sensationelle opdagelse af en ny art af landpattedyr. De har fundet en for videnskaben hidtil ukendt tapir i Brasiliens Amazonas.

Arten, der bl.a. er blevet beskrevet ud fra individer skudt af indfødte jægere i Amazonas samt et individ indsamlet af den amerikanske præsident Theodore Roosevelt i 1912, præsenteres i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Mammalogy.

Det er første gang siden 1865, at en ny tapirart beskrives. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se billederne af den nye art, som har taget fusen helt og aldeles på forskerne:

At en så stor dyreart bliver opdaget, sker yderst sjældent. I de sidste 100 år har man på verdensplan kun fire gange før beskrevet nye landpattedyr på størrelse med eller større end den nye tapir.

Den nye tapir er den største art landpattedyr, der er blevet opdaget i Sydamerika siden 1829, hvor man fandt bjergtapiren i Colombia.

Den nye tapir er den klart mindste af de nu fem kendte, nulevende tapirarter, hvoraf tre af de andre findes i Syd- og Mellemamerika og den sidste i Asien.

Læs også hos Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex

Hvor den vidt udbredte sydamerikanske tapir kan veje over 300 kg, så mener man, at den nye art blot vejer omkring 110 kg. Man kan derfor passende døbe den dværgtapir.

Dværgtapiren har fået det videnskabelige navn Tapirus kabomani. ”Kabomani” kommer fra navnet for tapir på det indfødte paumarí-sprog i det sydlige Amazonas, hvor selve individet, som arten officielt er beskrevet ud fra, blev indsamlet i 2009.

Indfødte i Amazonas har spillet en afgørende rolle i opdagelsen af den nye tapir. De har længe kendt til arten og ikke mindst haft den i deres kødgryder, og en stor del af de kranier, der ligger til grund for beskrivelsen af dværgtapiren, er doneret af jægere fra karitiana-stammen.

Læs også hos Videnskab.dk: Begejstrede forskere: Nu yngler dyr med anus-mund

Hos karitiana-stammen har det været almindeligt anderkendt, at der findes to slags tapirer i deres område.

Dværgtapiren kalder de for ”lille sort tapir” pga. dens mørkere farve end den almindelige, større sydamerikanske tapirs. Men videnskaben har ikke før taget disse udsagn alvorligt, indtil førsteforfatteren den brasilianske palæontolog Mario Cozzuol, på videnskabelige samlinger faldt over nogle tapirkranier, som han syntes så anderledes ud, end hvad han ellers kendte.

Dette satte gang i det ti år lange zoologiske detektivarbejde, som nu udmunder i beskrivelsen af den nye art.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Se billederne: ’Skjult verden’ opdaget i Australien

Læs også: