Dale Shipley fra Stoke-on-Trent i England sendte nøgenbilleder af sin ekskæreste til hendes nye kæreste for at få ham til at droppe hende. Men hans plan gik helt galt.

Det skriver Mirror.

Dale Shipley havde hacket ekskærestens Facbook-konto for at få fat på nøgenbilledet. Han sendte derpå billedet til ekskærestens nye kæreste, men han havde allerede selv fået billedet.

Nu har Dale Shipley i stedet fået besked på, at han over det næste år skal udføre 80 timers ubetalt samfundstjeneste som straf.

Dale Shipley havde held til at hacke sig ind på sin ekskærestes Facebook-konto, hvor han fik fat på billedet, hvorefter han sendte billedet til sin ekskærestes nye kæreste i håbet om, at det ville få ham til at droppe hende.

Planen lykkedes dog ikke, og den nye kæreste droppede ikke Dale Shipleys ekskæreste. I stedet politianmeldte han Dale Shipley.

I retten erklærede Dale Shipley sig for skyldig i uden samtykke at have delt et seksuelt billede med onde hensigter.

Ifølge Dale Shipley delte han billedet for at advare den nye kæreste mod, at ekskæresten var ham utro, men det hjalp ikke Dale Shipley. Dommeren stod fast, og Dale Shipley blev dømt ved retten i Stoke-on-Trent.

Udover de 80 timers samfundstjeneste er Dale Shipley også blevet tildelt et tilhold mod sin ekskæreste i to år.