James Bond-fans verden over har formentlig på et tidspunkt i deres liv drømt om at prøve noget af Bonds fantastiske udstyr. Den populære agent 007 har blandt andet brugt et armbåndsur med laserskærer, en jetpack og en båd formet som en krokodille.

Selvom en del af de berømte gadgets er opspind og lettere usandsynlige, så findes der et væld af mere eller mindre kuriøse redskaber, som virkelighedens hemmelige agenter har brugt, skriver Buzzfeed.

På The International Spy Museum i Washington, USA, ligger man inde med mange af disse våben, der rent faktisk er ægte og er blevet brugt i virkeligheden. Kig selv med herunder, hvor du kan få at vide, hvornår og hvordan, de blev brugt.

Due-kamera - omkring midten af 1910'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Tyskerne satte kameraer fast på duer under Første Verdenskrig. De blev sluppet fri i flokke, så de kunne flyve over fjendens territorium og vende tilbage med friske billeder.

Lommelygte-pistol - 1930'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Lygten kunne både fungere som normal lygte og som pistol.

Pibe-pistol - 1939-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

De civiliserede briter udviklede pibe-pistolen, som var svær at skelne fra en normal pibe.

Lynlås-støvler - 1939-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Britiske piloter havde behov for de store, varme støvler i flyet. Endte de på jorden, kunne de fjerne toppen, så det lignede almindelige sko, og de kunne nemme blende ind blandt folk.

Feltflaske-bombe - 1942-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Nogle amerikanske soldater havde sprængstoffer skjult i bunden af deres feltflaske under Anden Verdenskrig.

Bombekul med camouflage - 1942-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Et lille stykke kul med et hult indre, som amerikanske styrker lagde sprængstoffer indeni. Samtidigt sørgede de for at farve kullet i den korrekte farve, så det ikke tiltrak opmærksomhed.

Handske-pistol - 1942-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Blev udviklet af amerikanerne under Anden Verdenskrig. Kom man tæt på sin fjende, kunne man affyre pistolen ved at trykke den mod personen.

Bombeforsinkende blyanter - 1943-1945

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Amerikanske styrker fik disse blyantslignende penne, der kunne sætte en forsinkelse på deres brandbomber, så de kunne nå i sikkerhed.

Steineck armbåndsur med kamera - omkring 1949

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Opfundet i Vesttyskland, men ganske ineffektivt. Var hverken specielt diskret, var svært at benytte ordentligt og havde kun plads til otte billeder.

Gas-pistol - 1950'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Udviklet af KGB, som man diskret kan gasse fjender på klods hold. Den sovjetiske agent Bogdan Stashinsky dræbte to ukrainere på den måde, hvor han gemte pistolen ind i en sammenrullet avis.

Hule mønter - omkring 1950'erne-1990'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Inden i var det muligt at gemme små enheder, som eksempelvis mikrofilm eller lignende.

Rektalt redskabssæt - 1960'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

En masse små redskaber, som et lille bor, sav, knive og lignende. Passede ind i en samlet beholder, som CIA-agenter kunne have oppe bagi.

Cigaretetui med kamera - 1960'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Tyske Stasi udviklede denne smarte ting, der diskret kunne lade agenten tage billeder af en situation.

Sko-radio - 1960'erne-1970'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

En fornem sko, der tilhørte en amerikansk diplomat. Vedkommende fik den så stjålet af rumænske agenter, der udstyrede den med mikrofon og radiosender i hælen.

Læbestiftpistol - omkring 1965

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Brugt af KGB under den kolde krig. Ligner en simpel, lille læbestift, men den var stor nok til en kaliber 177-patron.

Knappehulskamera - omkring 1970

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Typisk gemt i en af de store knapper i en frakke. Kameraets udløser havde man gemt i en lomme. Blev brugt både i Sovjetunionen, Europa og USA.

Hundelort-radiosender - omkring 1970

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

CIA udviklede og brugte en radiosender i en falsk hundelort, så de kunne kommunikere med sine folk og planlægge angreb eller lignende.

Træstub-aflytter - omkring starten af 1970'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

CIA placerede disse træstubbe i nærheden af sovjetiske baser, så man kunne aflytte dem via radiosignaler.

Låse-åbner i kuglepen - 1970'erne

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

Skjult som en normal kuglepen, men havde alle redskaberne til at åbne de fleste døre med en standard lås - uden at vække den store opsigt.

Cyanid-brille - omkring 1975-1977

Foto: The International Spy Museum
Vis mere

James Bond er kendt for at have en cyanidpille på sig, som han kunne tage, hvis han blev fanget. CIA-agenter havde i midten af halvfjerdserne gemt en pille i deres briller.