I dyreparken Rongcheng Zoo i det østlige Kina slås dyrene ikke som hund og kat - det er snarere omvendt.

En hund har således taget et kuld sjældne hvide tigerunger til sig. Det skriver NTD Television.

De fire nyfødte tigerunger blev afvist af deres egen mor, og så trådte moder-instinket frem hos hunden, der ligesom tigerungerne bor i Rongcheng Zoo i det østlige Kina. 



Hunden både ammer, vasker og passer de fire sjældne unger, til trods for at hun selv har to hvalpe at se til.

- Det er første gang, at en tæve ammer tigerunger og behandler dem, som var det hendes egne, siger dyrepasser Zhou Xiaoguang.


Hunden vil fortsætte med at være katte-mor, indtil tigerungerne er blevet store nok til at spise fast føde om cirka 20 dages tid.

Se videoen her: