Da et kunstværk i form af en kæmpe rød bold forleden slap løs i amerikanske Ohio, forsøgte flere personer desperat at stoppe det enorme monstrum i at lave ravage. Først spænede en museums-ansat efter bolden, og han fik siden hjælp fra tilfældigt forbipasserende samt en tjener fra en nærliggende restaurant.

Episoden fra Toledo i Ohio blev fanget på video, og her ses, hvordan den  to mænd jagter den mere end 113 kg. tunge bold, da den begyndte at trille ned ad gaden, der var fyldt med parkerede biler.

Det lykkedes tilsidst at stoppe bolden og få lukket luften ud af den. Ingen kom til skade, fortæller ABC News.

Bolden rev sig løs fra sit leje under et uvejr.