I lørdags var en flok badegæster på stranden Geraldton på den australske vestkyst vidne til noget af et særsyn.

I horisonten kunne de pludselig spotte en stor hvidhaj nærme sig stranden. Da hajen kom tæt på begyndte den at bevæge sig fra side til side og spjætte med dens fire meter lange krop.

En meget usædvanlig oplevelse.

Men hajens opførsel var dog ikke så mærkelig alligevel. For den blev efterfølgende fundet strandet og død på stranden Coronation Beach blot 28 kilometer fra Geraldton stranden. Og da hajen blev undersøgt, viste det sig, at hajen havde en søløve galt i halsen. Det skriver Stuff.co.nz.

- Det kan være forklaringen på, hvorfor hajen opførte sig så mærkeligt. Det er muligt, at hajen forsøgte at fjerne blokaden i halsen. Et så stort objekt kan sagtens have skadet hajens indre organer, eller hindret vandet i at strømme ind i dens gæller, hvilket har kunnet lede til dens død. Alternativt er hajen strandet i sit forsøg på at komme af med det objekt, der sad fast i halsen på den, siger Rory McAuley, der efterfølgende har undersøgt hajen.