Hunden ved navn Estrella blev født med et handicap, der gjorde, at hendes oprindelige ejere efterlod hende. Estrella, som blev født uden forben, har dog formået at tilpasse sig sit handicap og kan stå perfekt på to ben, mens hun kommer rundt ved at hoppe som en kænguru.

På grund af den fænomenale tilpasningsevne og det specielle ydre har Estrella opnået heltestatus i sin hjemby ved navn Tinga Maria i Peru. Parret fortæller, at de har draget fordel af Estrellas berømmelse ved at oprette fonde til dyrehjemmet, og pengene har de brugt til at udvide dyrehjemmet og redde endnu flere efterladte kæledyr.

»Hun er som en baby, der begynder at lære at gå. Det er sådan, at vi har set hende lige siden den dag, hvor vi fandt hende og indtil den dag i dag, hvor hun har lært det,« fortæller ejeren til 1,5-årige Estrella ved navn Ivan Escobar til Reuters.

Estrellas ejere fandt hende efterladt på gaden, da Estrella var seks måneder gammel, og tog straks hunden til sig. Ejerne Ivan Escobar og hans kone Elva Carhuaz driver et dyrehjem, og de fortæller til Reuters, at Estrella lærte at gå i en alder af 6,5 måned.

Dyrehjemmet i Tinga Maria har fået en hel del flere gæster, siden Estrellas ankomst. Mange kommer bare for at se på den specielle hund, men der er også mange, der gerne vil adoptere hende.

Ejerne håber på at Estrella kan være et eksempel på, at dyr med handicap sagtens kan leve godt, og at ejere ikke skal efterlade deres dyr, hvis de har fødselsdefekter.