Det er ikke hver dag, man ser en hund gå baglæns med den største koncentration.

Men nu har en hundeejer fået en på 'opleveren', da han så sin bulldog hente en legetøjsugle og gå baglæns tilbage med dyret i munden. Ifølge The LAD Bible havde manden ikke lært hunden dette ellers sjove trick.

Se også: Se den sjove video: Bulldog skræmmer to bjørne væk

Det er Youtube-brugeren 'Mister Bentley the Dog', som har lagt den sjove video ud til offentligheden. Man ser manden kaste en lille ugle frem over gulvet, hvorefter hunden henter den og laver en form for besværet 'moonwalk' tilbage til sin ejer. Nummeret bliver gentaget, og hunden præsterer påny at gå de fire-fem meter baglæns.

Se også: Se den charmerende video: Hund giver lille dreng en køretur i legetøjsbil

Hvorvidt hunden er dyrenes svar på en 'moonwalkende' Michael Jackson, melder historien ikke noget om.