Nogle går tur med deres hund, nogle lufter deres kat og nogle har endda seler til deres kaniner. Men det er trods alt sjældent, at man ser nogle gå tur med en fisk.

De sidste par uger har det centrale Kina været ramt af oversvømmelser. I den forbindelse er en video dukket op fra Wuhan i den kinesiske provins Hubei,

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

En videooptagelse viser en mand, der går gennem en oversvømmet gade med en fisk i en snor. Vandet når ham til knæene, og han går og trækker en stor fisk i en snor efter sig.

Det anslåes, at omkring 32 millioner mennesker er blevet påvirket af de store mængder nedbør. 1,4 millioner har været nødt til at forlade deres hjem, og mindst 186 mennesker er døde.