Evolution og nogle seje, små fyre – sommerfugle på en lille ø i Finske Bugt har med tiden udviklet sig til at kunne klamre sig fast i ekstremt stærk modvind.
Sommerfugle på små øer har det ikke let. De kan hurtigt fejes ud på havet af stærk vind og ende et helt andet sted, end der hvor de kom fra – uden mulighed for at vende tilbage.
På små øer er den enkelte bestand af sommerfugle lille. Er der langt til nærmeste ø, er det ikke sikkert, at der kommer gæster fra andre steder som erstatning for dem, der blev taget af vinden.
Når bestanden desuden er lille, kan hele gruppens overlevelse være afhængig af, at de kan klamre sig fast, når de stærke vinde sætter ind.
Se videoen med de seje sommerfugle, som kan modstå lidt af hvert, hos Videnskab.dk
At et liv i modvind sætter spor, kan man se på en lille russisk ø i Finske Bugt sydøst for Helsinki. Der lever sommerfuglen okkergul pletvinge (Melitaea cinxia). Øen, som var finsk indtil anden verdenskrig, har det finske navn Pikku-Tytärsaari.
Den isolerede sommerfuglebestand giver forskerne en mulighed for at studere evolution i praksis. Strandengene, hvor sommerfuglene holder til, er stærkt udsat for vestenvind og bestanden er under konstant trussel for at blive blæst væk.
Læs også hos Videnskab.dk: Begejstrede forskere: Nu yngler dyr med anus-mund
Dette er ifølge forskere ved University of Helsinki forklaringen på, at sommerfuglene på netop denne ø har udviklet klør, som har en lidt speciel udformning.
Alle sommerfugle har små klør yderst på benene. Sammenlignet med okkergule pletvinger fra Åland længere mod vest, har de okkergule pletvinger på Pikku-Tytärsaari krumme klør. Det gør dem i teorien bedre i stand til at holde fast i underlaget. Forskellene er mikroskopiske, men kan måles.
Læs også hos Videnskab.dk: Mystisk penis-dyr ånder via huden
Hvordan undersøger man, om krumningen på kløerne har en betydning i praksis? Forskerne placerede sommerfugle fra Åland og Pikku-Tytärsaari i et laboratorium og blæste på dem med en hårtørrer. Luftstrømmen fra hårtørrerne bestod af kold luft, og sommerfuglene var placeret på en flad overflade af træ.
I starten af forsøgene var hårtørreren på halvanden meters afstand. Luftstrømmens styrke blev gradvist kraftigere ved at hårtørreren blev ført stadig tættere på sommerfuglene.
Læs også hos Videnskab.dk: Begår dyr selvmord?
Åland-sommerfuglene måtte give op og blev taget med af luftstrømmen, da hårtørreren var cirka 50 centimeter væk. De sejeste slægtninge fra Pikku-Tytärsaari klamrede sig fast helt indtil hårtørreren var kun 36 centimeter fra dem.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Del: