En kat har som bekendt ni liv. Og måske endnu flere i Bulgarien.

Den et-årige sort-hvide kat med navnet Pooh mistede begge sine bagben i en togulykke sidste april. De flestes tanke ville nok være, at den stakkels kats liv nu var ovre. Men sådan skulle det ikke gå.

I stedet kan den nu glæde sig over at være på benene igen - nu med såkaldte bioniske poter. Det vil sige elektroniske proteser, som den bulgarske dyrlæge Vladislav Zlatinov har indopereret. Og det er faktisk lidt af en milepæl.

Sådan ser Poohs nye, bioniske kattepoter ud tæt på.
Sådan ser Poohs nye, bioniske kattepoter ud tæt på. Foto: NIKOLAY DOYCHINOV
Vis mere

Succeshistorien om katte-poterne er dog faktisk den anden af sin slags i Europa, for det var tilbage i 2009, at den første kat kom på poterne igen med nye ben. Dengang var det den irske kirurg Noel Fitzpatrick, som gjorde katten Oscar to bagben rigere.

Om man er katte-menneske eller ej, kan man ikke andet end at smile af katten Pooh, som har fået en ny chance i livet. Den kan nu gå, løbe og lege som normalt. Og er der nogle i det bulgarske lokalområde, som har fået et blødt punkt for den sort-hvide Pooh, så leder han faktisk efter et nyt hjem, skriver britiske Telegraph.

Og Pooh går igen som en normal kat.
Og Pooh går igen som en normal kat. Foto: NIKOLAY DOYCHINOV
Vis mere

Lidt leg kan det også blive til.
Lidt leg kan det også blive til. Foto: NIKOLAY DOYCHINOV
Vis mere

Se video af katten Pooh herunder: