Claire Thornton, der er cheerleader for Arizona Cardinals, fik sig noget af en overraskelse, da hendes kæreste gik ned på knæ midt under en kamp.

Soldaten Eric Straub var netop hjemvendt fra Mellemøsten og kunne ikke vente på, at hans kæreste fik fri fra arbejde. Specielt ikke når han havde planlagt at overraske hende med en diamantring.

Derfor troppede han op til kampen mellem Arizona Cardinals og Washington Redskins i militæruniform og vandrede direkte hen i mod sin savnede kæreste, som sammen med sin cheerleader-kolleger var i gang med at skabe noget stemning blandt publikum.

Og stemning kom der i den grad, da Eric Straub gik ned på et knæ og spurgte Claire Thornton, om hun ville gifte sig med ham.

Her sætter han ringen på hendes finger
Her sætter han ringen på hendes finger Foto: Christian Petersen
Vis mere

Det svarede hun ja til, og publikum kvitterede med et øredøvende brøl. Tårerne løb også ned ad kinderne på cheerleader-vennerne, som ønskede det lykkelige par stort tillykke.

Læs også: Hun forstod ikke, hvorfor alle kom med blomster - indtil hun vendte sig om

Nyheden vil formentlig komme som en stor skuffelse blandt Cardinals' fans, da de flere gange har givet prisen 'ugens cheerleader' til Claire Thornton, som ved siden af jobbbet arbejder som skolelærer for børn i første klasse.

Claire Thornton fik sig noget af en overraskelse, da hendes hjemvendte kæreste fra Mellemøsten friede til hende under en NFL-kamp.
Claire Thornton fik sig noget af en overraskelse, da hendes hjemvendte kæreste fra Mellemøsten friede til hende under en NFL-kamp. Foto: Christian Petersen
Vis mere