De fleste kan vist nikke genkendende til at blive lettere irriterede, når flyets personale opfordrer til, at man skal sidde med sikkerhedsbæltet spændt. For der er jo ingen turbulens. Alt er godt og flyet bevæger sig støt og roligt frem mod destinationen.

Sådan var det også for den engelske passager, Alan Cross, der forleden var om bord på flyet mellem Singapore og London.

Efter et par timers ukompliceret flyvning var personalet i fuld gang med at servere morgenmad til de mange passagerer. Men pludselig blev alt kaos, da flyet faldt mange meter ned gennem luften.

Turbulens 1

Morgenmad, serveringsbakker, personale og løse ejendele fløj rundt i kabinen, mens turbulensen ruskede den store flyvemaskine, der var fyldt med 328 skrækslagne passagerer.

Selv om oplevelsen var skrækindjagende, havde Alan Cross alligevel overskud til at tage adskillige billeder af, hvordan et fly og dets passagerer ser ud, efter de er blevet ramt flyvende kaos og lægge billederne ud på Instagram, hvor briten fortalte om de kaotiske tilstande på flyet.

Turbulens 1

En talsmand fra Sinagpore Airline oplyste, efter flyet var landet sikkert i Heathrow Airport, at 11 passagerer og en fra personalet fik mindre skader, da flyet blev ramt af den uventede turbulens. De 11 passagerer, som fik mindre skader blev efter landingen tilset af læger og sygeplejersker.

Og mon ikke passagerne fremover altid vil sidde med sikkerhedsbæltet spændt, når de flyver?