Videnskabsfolk forsker til tider i de løjerligste ting. Her kan du bl.a. finde ud af hvordan julestemning påvirker hjernen.
Af Videnskab.dk
Findes julestemning? Det spørgsmål har to forskere fra Glostrup Hospital måske besvaret. I et pilotforsøg søger de efter julestemningen dybt i hjernens kamre.
'Julestemning er et velkendt, men komplekst følelsesmæssigt element i den menneskelige psyke hos størstedelen af den vestlige verdens befolkning. Følelsen er så stærk, at den kan medføre en oplevelse af glæde og velbehag i en ellers kold, mørk og hektisk tid. Dette opnås tilmed uden farmakologisk hjælp; dog kan indtagelse af bagværk og varme drikke medvirke til at opretholde følelsen', skriver forskerne i pilotstudiet 'Julestemningens cerebrale repræsentation'.
Læs også på Videnskab.dk: Hvad smager bedst: Pepsi eller Coca-Cola?
Studiet er et tværkulturelt, funktionelt magnetisk resonans-studie, som er blandt de mere løjerlige, men ikke uvæsentlige forskningsresultater, som tidsskriftet Ugeskrift for Læger har samlet i decembernummeret, der mildt sagt er inspireret af den glade juletid.
For de fleste er juletiden en nødvendig oase for at komme gennem den lange, mørke vinter. Men det er langt fra alle, der nyder denne tid. Nogle mennesker er nærmest immune over for julestemning.
Forskerne analyserede hjernens reaktioner hos to hold personer, der fik vist billeder, der kan skabe julestemning, mens de lå i en hjerneskanner.
Læs også på Videnskab.dk: Hvordan smager atombombet øl?
Hjernen blev meget aktiv ved julestimulering af to danskere, der begge er vokset op med traditionelle juletraditioner. De havde en stærk reaktion i frontale, parietooccipitale og subkortikale områder. Frit oversat betyder det, at de to kom i gevaldig julestemning af at se billeder af lyskæder og klejner.
De to andre i forsøget var født og opvokset i Danmark med indisk og pakistansk baggrund uden juletradition. Deres hjerners aktivitetsniveau forblev neutralt, og der var kun aktivitet til visuelt associerede hjerneområder.
Læs også på Videnskab.dk: Kan mus i faldskærm dræbe slanger?
Med andre ord kommer man kun i julestemning, hvis man har oplevet julestemning og kan forbinde lys, Julebryg og Fætter BR med gode aftener i familiens selskab.
Forskerne Faisal Mohammad Amin, Ulrich Lindberg, Jayachandra Mitta Raghava og Anders Hougaard understreger, at der er tale om et pilotprojekt, men at resultaterne er meget lovende. De mener, at den nye indsigt kan bruges både terapeutisk og kommercielt. For eksempel ved at teste, i hvor høj grad potentielle kunder kommer i julestemning af nye produkter.
Andre forskere har grebet fat i et helt andet spørgsmål og undersøgt, om risikoen for at blive diktator er højere, hvis personen har overskæg.
Læs også på Videnskab.dk: Kan man genkende en homoseksuel, der står på hovedet?
Læs også på Videnskab.dk: Hvordan undgår man at spilde kaffe?
Læs også på Videnskab.dk: Kan en hund føle skyld?
