Vi bliver let påvirkede af billeder. Manipulerede billeder kan både bruges til at ændre vores hukommelse og adfærd.

Hukommelsen er en utilregnelig størrelse. Mange mennesker opdager en dag, at de pludselig ikke kan huske matematikformlerne fra gymnasiet, gamle klassekammeraters navne eller hvor bilnøglerne blev lagt. At vi også kan blive tilført falske minder, er færre mennesker bevidste om.

Forskere har til gengæld studeret området i årevis, og de har fundet ud af, at falske minder ikke kun giver os et forkert indtryk af fortiden. De kan også ændre vores adfærd og holdninger fremadrettet - og her er manipulerede billeder et særdeles virksomt våben.

Ifølge BBC er barndomsminder lettest at manipulere. Et eksperiment har bl.a. vist, at halvdelen af en gruppe forsøgspersoner kunne huske en tur i en luftballon som børn - selv om den aldrig havde fundet sted - forsøgspersonerne havde blot set nogle manipulerede billeder af dem selv på en familietur i luftballon.

»Jeg så det selv«

Et andet forsøg har demonstreret, at også nye oplevelser kan blive påvirket af billeder. Her blev en gruppe voksne forsøgspersoner sat til at spille kort. Da de efterfølgende så manipulerede billeder, som dokumenterede, at modstanderen snød, erklærede en femtedel af forsøgspersonerne, at de var villige til at skrive under på, at de selv havde oplevet snyderiet under kortspillet, selv om det ikke var tilfældet. Da de efterfølgende fik at vide, at der var tale om manipulerede billeder, insisterende en del fortsat på, at modstanderne havde snydt - de havde selv set det.

I den virkelige verden er der også mange eksempler på, at vi bliver udsat for fotomanipulation - også uden for reklameverdenen.

Op til det amerikanske præsidentvalg i 2004 dukkede der eksempelvis et gammelt fotografi op, som viste Demokraternes præsidentkandidat John Kerry og Jane Fonda side om side til en demonstration mod krigen i Vietnam. Billedet (se det her hos BBC) var falsk; Kerry og Fonda har aldrig været til Vietnam-demonstration sammen. Men det spredte sig hurtigt på især Kerry-kritikeres blogs og hjemmesider og ifølge en rundspørge har mange amerikanere nu indtryk af, at Jane Fonda og John Kerry kæmpede mod Vietnam-krigen sammen som unge.

Ny teknologi og viden = nye muligheder

Den menneskelige hjerne - og hukommelse - er et intens forskningsområde, og teknologiske fremskridt betyder, at forskernes viden om hjernen hele tiden udvides markant.

Mads Thimmer, der er direktør for Innovation Lab - et videnscenter for ny teknologi - mener, at den menneskelige hjerne vil være et endnu større fokusområde for mange forskellige aktører i fremtiden.

- Det er drønspændende, når man kryber ind i hjernen og f.eks. undersøger vores virkelighedsopfattelse, hukommelse, hvordan vi bliver motiverede, og hvordan man skaber bedre arbejdsmiljøer. Bagsiden af medaljen er en øget bevidsthed om, hvordan man manipulerer mennesker, eksempelvis til at købe en virksomheds produkter, og her har forskningen vist, at vi er ekstremt visuelt styrede, siger Mads Thimmer, der rejser jorden rundt for at høre for at følge med i den teknologiske udvikling.

- Virksomheder arbejder eksempelvis med følelsesmæssig manipulation. Jeg har f.eks. hørt et foredrag, om en virksomhed, som har specialiseret sig i at erstatte elementer på folk personlige, digitale billeder. Hvis digitale platforme tillader det, kan andre virksomheder så købe sig til adgang til at lave ændringer i folks personlige billedsamlinger. De kan eksempelvis lave en søgning på ølflasker og udskifte de eksisterede etiketter med en bestemt øl-producents etiketter. Og når man så går ind for at genopleve sommeren 1985 på Korfu, har man pludselig en anden øl end den oprindelige i hånden, og mange vil så forbinde den øl med en positiv oplevelse og noget nostalgisk, siger Mads Thimmer.

Ingen æggesalat, tak

Omvendt kan manipulerede billeder også påvirke os negativt og skabe adfærdsændringer. Under et forskningsforsøg blev falske billeder brugt til at give en gruppe voksne forsøgspersoner indtryk af, at de var blevet syge af at spise æggesalat som børn. Fire måneder senere var forsøgspersonerne mindre tilbøjelige til at spise æggesalat end tidligere.

Mads Thimmer tror, at vores forhold til billeder vil ændre sig i en nær fremtid:

- Vi begynder i stigende grad at have en mistro i forhold til det, vi ser. I dag kan man f.eks. se fotorealistiske 3D-billeder og film mange steder, og det er med til at ændre vores forhold til billeder, fordi det er indlysende, at det ikke er noget virkeligt, som vi ser. I forhold til tekst kan man altid rejse spørgsmålstegn og sige: Det kan du jo altid komme og sige. Sådan et forhold vil vi nok også få til billeder, mener Mads Thimmer.