Risikoen for et meteornedslag som det, der ramte Rusland tidligere i år, er større end hidtil antaget, viser ny forskning.
15. februar i år vågnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene op til høje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste himlen over dem. Ildkuglen var en større meteor, som blev knust i sammenstødet med Jordens atmosfære, og det udløste en eksplosion, der var omkring 33 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945.
Lyset fra eksplosionen var endda så kraftigt, at mindst 25 mennesker blev solskoldede, og hundredvis af russere mærkede varmen fra meteoreksplosionen over dem.
Nu gør forskere skaderne op efter Tjeljabinsk-meteoren, og samtidig gør de status over, hvad vi kan lære af meteornedslaget, som er det største i nyere tid. Det skriver Videnskab.dk, hvor du bl.a. kan læse, hvor stor – og den er ret stor – risikoen er for et nyt meteornedslag a la det russiske
Man kan blandt andet læse, at 3.613 lejlighedsbygninger i selve byen Tjeljabinsk fik smadret glas og vinduer på grund af trykbølgen fra meteoreksplosionen, og det svarer til omkring 44 procent af bygningerne i byen.
Videnskab.dk har bedt den danske meteoritekspert Henning Haack om at læse de nye undersøgelser, og han hæfter sig særligt ved, at Tjeljabinsk-meteoren betyder, at de gældende teorier for meteornedslag skal justeres.
»Meteornedslaget i Tjeljabinsk var en fuldstændig unik begivenhed af en størrelse, som vi kun ser omkring hvert 100. år. Det positive er, at vi denne gang har fået begivenheden fuldstændig gennemdokumenteret med videooptagelser, satellitbilleder, lydoptagelser osv.«
Læs også hos Videnskab.dk: Hvad blev der af den russiske meteor?
»Det betyder, at man meget præcist kan rekonstruere, hvad der egentlig skete, og på den måde kan man se, at vores modeller over meteornedslag faktisk ikke passer,« siger Henning Haack, som er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Han forklarer, at den nye undersøgelse viser, at de gængse modeller har undervurderet antallet af meteorer i størrelsesordenen på omkring 10-50 meter i diameter. De nye undersøgelser påpeger, at der er flere af disse meteorer end hidtil antaget.
»Nu kan vi få nogle modeller, som har bedre styr på, hvad der sker, når sådan et objekt kommer ned mod Jorden. Det er vigtigt at have denne her videnskabelige forståelse for, hvad der vil ske, for det er jo begivenheder, som har potentiale til at slå folk ihjel,« siger Henning Haack.
Læs også hos Videnskab.dk: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet
I undersøgelsen i Nature anslår forskerne, at antallet af meteorer i samme størrelsesklasse som Tjeljabinsk-meteoren »udgør en trussel som kan være op til 10 gange større end tidligere antaget.«
Sidste gang Jorden blev ramt af himmelobjekt, der eksploderede ligeså voldsomt som Tjeljabinsk-meteoren, var i 1908 ved den såkaldte Tunguska-begivenhed i Rusland.
I Danmark ramler der også med jævne mellemrum små meteorit-stykker ned i mulden. Det seneste meteorit-fund skete i Maribo i 2009, og her kunne ildkuglen ses over 600 kilometer væk.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Britiske medier amok: Der er fundet liv i rummet
Rygter: Rotte fundet på Mars
