Når man tænker på fysik, er det nok de færreste, der øjeblikkeligt tænker på smukke farverige billeder af væsker. Men disse smukke billeder er også en del af fysikkens forunderlige verden.
Kan videnskab være kunst?
Man henledes næsten til at mene det, når man ser billederne fra American Physical Society's Division of Fluid Dynamics Gallery of Fluid Motion.
De stammer fra den smukkeste forskning, der blev præsenteret på foreningens årlige møde for væskedynamik 18-20 november i San Diego, skriver Videnskab.dk.
Det er LiveScience.com, der har bragt billederne, der alle har et motiv fra et forsøg med væsker og væskedynamik.
Se de smukke billeder på Videnskab.dk
Blandt billederne er der ét, der viser hvordan honning reagerer, når det langsomt hældes i en væske.
Et andet viser, hvordan det ser ud, når vand blandes med den type elastisk materiale, man laver kontaktlinser af.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan ser det ud, når Solen 'eksploderer'
Et andet viser helt simpelt, hvordan en boble reagerer, når den stiger gennem vand.
Et panel af dommere valgte billederne ud fra et kunstnerisk synspunkt og billedernes evne til at præsentere komplekse fysik-emner.
De udvalgte billeder bringes i næste udgave af tidsskriftet Physics of Fluids.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Kamerafælder: Se skjult kamera fra junglen