Bleskift på de mest umulige tider af døgnet og babymos over det hele.

Der er mange glæder ved at være nybagte forældre, men det kan også være et hårdt slid. Og hvis du kæmper med at få den lille ny til at sove, så er der inspiration at hente her.

Amerikanske Daniel Eisenmann fra Californien er nybagt far til lille Divina, der kom til verden for tre uger siden. Han havde længe haft svært ved at få hende til at sove, men så opdagede han et trick, der fik hende til at falde til ro med det samme.

Daniels Eisenmanns trick går ud på, at han tager en dyb indånding og derefter ånder ud med en lang og dyb ’ooom’-lyd.

Tricket får på få sekunder Divina til at falde til ro, hvorefter hun falder i søvn.

Den nybagte far har optaget seancen flere gange og lagt videoerne på Facebook og Instagram. På Facebook er videoen i skrivende stund blevet set over 32 millioner gange, mens den på Instagram har over 18.000 views.

Se den rørende video her:

Det er langt fra første gang, at rørende eller sjove far-videoer går viralt. Se denne video, hvor en 26-årig far bøvser sin ni måneder gamle søn ind i hovedet. Til stor fornøjelse for sønnike: