En ung mand der bader i champagne, en der tager privatjet til skole og en der pudser sko i 50 pundsedler, der svarer cirka 500 danskekroner. Det er bare et par af de vilde billeder og videoer, som Instagram-profilen 'Rich Kids of London' deler med sine 180.000 følgere.

Skaberen af profilen er en 24-årig ejendomsmægler, som Daily Mail har talt med.

»Jeg gør det for at motivere folk til at gøre det så godt som muligt i livet. Hver dag får jeg beskeder, hvor folk fortæller mig, at min side får dem til at arbejde endnu hårdere for at opnå deres drømme,« siger profilens skaber og tilføjer, at profilen mest af alt er for sjov.

Her er en ung mand i færd med at tømme adskillige flasker champagne ned i et badekar for derefter at sætte sig til rette i badet med et champagneglas.

»Spar på vandet og bad i champagne,« har brugeren skrevet.

»Jeg elsker, når bønderne beundrer min bil,« skriver denne bruger.

»Tilbage i skole,« efterfulgt af en grædende 'emoji' og en pistol peget mod ansigtet. Det er hårdt at måtte tage privatjet i skole.

»Når en bonde har rørt ved dine sko,« skriver denne bruger. På billedet pudses der sko med en 50 pund-seddel. Ca. 500 kroner.

Denne bruger er kommet til at smadre sin Aston Martin, så nu må vedkommende nøjes med en sølle Bentley.