Hvad villle du umiddelbart vælge at spise, hvis du skulle have masser af fuldkorn og antioxidanter? Grøntsager eller popkorn?

Det fleste ville formentlig satse på den første mulighed. Men de burde skifte broccolien ud med de poppede majskorn. Det mener i hvert fald amerikanske forskere ifølge Svenska Dagbladet.

- Popkorn består udelukkende af ubehandlet fuldkorn, og en portion kan give dig 70 procent af det anbefalede daglige indtag. Og så indeholder de massevis af antioxidanter, fortæller professor og forskningsleder Joe Vinson fra University of Scranton.

Forskerne er især overraskede over majskornenes indhold af de såkaldte polyfenoler. En antioxidant der kan sænke vores kolesterol og endda forhindre visse typer af kræft. Popkorn kan ifølge forskerne indeholde op til 300 miligram af antioxidanterne med de gode egenskaber.

Grøntsager indeholder også de gode polyfenoler, men grøntsagernes høje indhold af vand gør, at antioxidanterne mister mange af sine gode egenskaber. De bliver bibeholdt i popkorn, og specielt de brune skaller, som plejer at sætte sig mellem tænderne, har et højt indhold af antioxidanter og fibre, forklarer forskeren Joe Vinso.

- Så skallen er bedst. Det er ikke den luftige hvide del, som er det bedste, siger han.

BT er efter publicering af denne artikel blevet gjort bekendt med, at vi citerer en to år gammel artikel. Det beklager vi/ red.