Den nordkoreanske leder Kim Jong-un hang pludseligt hjemme i stuen, men engelsk mor opdagede ingenting.

En engelsk mor er blevet udsat for en prank, der nu er gået viralt på Twitter og nettet. Twitter-brugeren Jake skriver, at hans bror havde skiftet et billede ud, der hang på væggen hos hans mor, af sig selv med en helt anden person.

Den anden person er lederen af Nordkorea Kim Jong-un, som på billedet sidder i jakkesæt, og nu er blevet rammet ind i en træramme.

Men det vilde er, at moren slet ikke har lagt mærke til, at billedet af hendes søn er blevet skiftet ud med en meget kontroversiel mand.

Jake skriver, at der er gået to uger, men hans mor har stadigvæk ikke lagt mærke til, at der hænger en 'fremmed' på væggen.

Kim Jong-un har siden 2011 været den øverste leder af Nordkorea. Han overtog lederskabet, efter hans fars død. Han har lige siden været grund til meget grin på nettet, der er blandt andet flere twitter profiler, som laver sjov med ham.

En af dem er Twitter-profilen 'KimJongUn_memes'.