Søges: Pizzabud. Krav: Over 18 år, serviceorienteret, bærer arbejdsuniform, men ingen krav om tidligere erfaring. Løn: 163.000 kr. i timen.

Domino’s Pizzas nye jobopslag får nok de fleste til at spærre øjnene op.

I forbindelse med fast food-kædens 25 års jubilæum på det japanske marked, søger de en ny medarbejder i Japan til en løn, de færreste nok vil brokke sig over. 

163.000 kr. i timen får den heldige medarbejder, der kun skal arbejde en time om dagen i december måned, skriver Reuters.
Lønnen svarer til omkring 2500 så meget som en normal japansk timeløn. 

Rekrutteringensprocessen starter 15. november, og allerede nu kan de håbefulde japanere udfylde ansøgningsskemaer.

- Vi er faktisk overraskede over, hvor meget opmærksomhed, det har fået, siger Domino's talsmand.

Selv om Domino’s Pizza er parate til at hoste ud med den gigantiske timeløn, så anses det generelt som en billig pris set i forhold til den reklameværdi, som kampagnen hidtil har genereret. ________________________________
'Synes godt om' B.T. på Facebook. Så deltager du automatisk i konkurrencen om 3 måneders gratis abonnement på B.T.

Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 30. november.