____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>20-årige Amanda var på vej fra den svenske lufthavn Arlanda mod den kroatiske by Split, da hun oplevede det formentlig mest pinlige øjeblik i sit liv.

 Den unge kvinde var netop ved at stige ombord i flyet, da hun hørte at kvinden ved indtjekningsskranken fik en meddelelse via sin walkie talkie. Amanda bemærkede straks, at det var hendes navn, de var ved at stave sig igennem, og henvendte sig til personlet.

- Jeg blev forskrækket, og sagde til kvinden, at det var mig, der blev talt om. Hun bad mig følge med og sagde at der var noget som vibrerede i min taske. Så forstod jeg straks, hvad det var, siger Amanda til den svenske avis Expressen.

Alle passagerer blev bedt om at stige ud af flyet, og de rejsende blev i stedet samlet i gangen. Samtidig blev Amandas taske bragt ud til inspektion, og for øjnene af de øvrige medrejsende blev Amandas bagage gennemgået. På det tidspunkt var det kun Amanda selv, som vidste, hvad der ville dukke op af tasken.

– Alle stod i gangen og så mig tage vibratoren op og pille batterierne ud, fortæller den 20-årige kvinde, som på det tidspunkt havde temmelig røde kinder.

Selvom situationen var meget pinlig, kan Amanda godt se det sjove i oplevelsen nu, hvor det er kommet lidt på afstand. 

- Først skammede jeg mig, men nu synes jeg, det er meget morsomt. Det værste var, at gutten som kom med tasken var en flot fyr, og at jeg ikke havde nogen at tale med om det hele bagefter, fordi jeg rejste alene, siger Amanda, som fremover altid tager batteriet ud af legetøjet inden flyrejsen.

Rådet har Amanda allerede givet videre til andre rejsende ved at dele oplevelsen på Twitter. Og tippet er populært-Hendes tweet er allerede blevet delt mere end 1500 gange, skriver Expressen.