Den udholdende yoga-øvelse 'Planken' er blevet meget populær de seneste år, særligt som en konkurrence blandt vennerne eller som nytårsforsæt. Den kan laves over alt, du styrker næsten samtlige muskler i kroppen, og så tager det kun få minutter. Men øvelsen er farligere end du tror.

Det viser sig, at det er langt fra alle kroppe, som kan holde til den fysisk hårde øvelse, hvor du ligger strakt som en planke, løfter dig op på albuer og tæer, spænder i kroppen og holder positionen så længe du kan. Engelske Lisa Brinkworth har mærket smerterne på sin egen krop, og hun advarer nu andre om, at det ikke er alle, som øvelsen er lige god for, fortæller Daily Mail.

Se videoen af den stakkels mand: Fanget i nøgenyoga-klasse

»Planken er til folk der er meget veltrænet eller atleter, ikke til almindelige mennesker, der presser sig selv ud i det en gang om ugen,« siger læge og kiropraktor Michael Durtnall til Daily Mail.

Michael Durtnall understreger at øvelsen er meget hård for leddene ved brystet og i skuldrene, og kan medføre ulidelige smerter.

Lisa Brinkworth måtte gennem et smertehelvede i flere måneder, før hun fandt ud af, at smerterne skyldtes den udholdende øvelse planken. Den havde skabt betændelse mellem hendes ribben og brystben.

Læs også:

Det startede med smerter i brystet, som så bredte sig til skulderen, armen og halsen. Først troede lægerne, at det var betændelse i spiserøret, senere blev hun selv bekymret for, om det var symptomer til et hjerteanfald, men lægerne kunne ikke se, at der skulle være noget galt. Først da de ekstreme smerter bredte sig yderligere i brystet, blev hun rigtig bange for, om det var kræft og opsøgte en brystkirurg.

Den kvindelige læge stillede hende et lidt overraskende spørgsmål: Dyrker du pilates, eller nærmere bestemt planken?

Lisa Brinkworth havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at de mange konkurrencer om hvem, der kan holde planken længst, kunne være årsagen.

Læs også:

Lægen måtte forklare, at hun en til to gange om ugen oplever patienter med præcis de følger af planken.

Efter bare tre uger uden planken var Lisa Brinkworth helt fri for smerter, men nogle må døje med smerterne i flere måneder efter de stopper øvelserne, fortæller læge og kiropraktor Michael Durtnall.

”I nogle tilfælde kan planken medføre måneders smerte, hvor du hverken kan sove, dreje dig eller løfte noget. Den kvalmende smerte går på tværs af ribbenene, i brystmusklerne, over skulderen, ned i armen og op af halsen,” fortæller han til Daily Mail.

Michael Durtnall forklarer, at hver gang man laver planken, spænder man musklerne mellem ribbenene og musklerne i brystet, det lægger et særligt pres på leddene i området, der forbinder ribbenene og brystbenet, og i skuldrene.

Lisa Brinkworth ville ønske, hun aldrig havde prøvet kræfter med planken og har bestemt ikke planer om at udfordre det igen.