Hånden på hjertet  - nogle parkeringsbøder er mere retfærdige end andre.

Men en af de bøder, der ifølge retten ikke var retfærdig, var den bøde, som 69-årige norske Tone Melvær fik 10. september 2013. P-vagten mente nemlig ikke, at hendes p-billet var synlig nok, og Tone Melvær blev derfor pålagt et kontrolgebyr på 760 norske kroner af Q-Park i Oslo, fortæller E24.

»Jeg var færdig (med at handle,red.) på fem minutter, og traf parkeringsvagten, da jeg kom ud fra centeret. Han spurgte, om det var min bil. Jeg svarede ja, og så sagde han, at jeg ikke havde en gyldig billet. Jeg protesterede og viste ham billetten i forruden,« siger Tone Melvær til Dine Penger.

Læs også:

Men hverken p-vagten eller Q-Park gav sig. Her mente man ikke, at p-billetten kunne ses, hvis man stod foran bilen, og at det var afgørende for, at hun fik bøden. Tone Melvær forsøgte ad flere omgange at få omstødt afgørelsen -  først hos et klagenævn for parkeringsbranchen og siden hos Tingsretten - men uden held.

Da Tone Melvær fik fat i en advokat, endte Tingsretten alligevel med at tage sagen op. Her var stridens kerne, at billetten lå i en fordybning i instrumentbrættet, som gjorde, at p-billetten kunne ses fra én vinkel, men var svær at se fra en anden.

Læs også:

Læs også:

Nu har Tone Melvær i en kendelse fra den norske Lagmannsretten fået medhold i, at Q-Park aldrig skulle have udskrevet bøden.

I kendelsen lød det, at p-vagten godt kunne have fået øje på Tone Melværs p-billet:

  • Parkeringsbetjenten kunne 'let' have set p-billetten, hvis  han gik om på siden af bilen, i stedet for at stå helt foran, påpeger dommerne.
  • Kontrolløren må under alle omstændgiheder gå tilbage til bilen for at tjekke at tidspunktet på p-billettene er gyldigt, og da ville han have set p-billetten.

Kendelsen gjorde Tone Melvær meget glad.

»Retten siger præcis, hvad jeg har forsøgt at få frem, nemlig at p-vagter skal gøre et bedre stykke arbejde med at tjekke billetter, før de udskriver en bøde,« siger Tone Melvær til E24.