Den amerikansk sportskanal gjorde iransk bryder til iraker
Søndag vandt den iranske bryder Hamid Soryan guld i 55-kilos klassen ved OL i London. Det var Sorayns første OL medalje på trods af, at han har været verdensmester 5 gange.
Kort efter ville den amerikanske sportskanal, Fox Sports, hylde den iranske bryder med en sjov overskrift. 'ITS IN THE BAGHDAD' lød det på kanalens hjemmeside.
SE FLERE SJOVE BILLEDER FRA OL I BT.DK'S STORE GALLERI HER
Hvad de åbenbart ikke ved hos Fox Sports, er at Baghdad ikke er hovedstaden i Iran men i nabolandet Irak. Hovedstaden i Hamid Sorayans hjemland hedder Tehran.
Men på trods af det anstrengte forhold USA har til Iran og amerikanernes mangeårige tilstedeværelse i Irak, lykkedes det alligevel Fox Sports at forveksle de to olielande med hinanden.



