En naturfotograf fik et par usædvanlige billeder i kassen, da han efterlod sit kamera i hænderne på en flok aber.

Det perfekte naturbillede kræver som regel, at fotografen er på det rette sted, på det rette tidspunkt. Det var lige præcis, hvad naturfotografen David Slater ikke var. Alligevel kom fotografen hjem med de vildeste selvportrætter. Det skriver Daily Mail.

Læs også: Overfede aber på slankekur

Læs også: Orangutang pillede tøjet af turist

På en tur til en lille nationalpark på øen Sulawesi i det nordlige Indonesien mødte den britiske fotograf en flok venlige og imødekommende makakaber. Da David Slater efterlod sit kameraudstyr for et øjeblik, fangede det hurtigt abernes interesse.
I hvert endte kameraet i hænderne på en makakabe, der på en eller anden måde formåede at tænde kameraet og tage billeder af sig selv.

- Aben må have taget hundrede billede, før jeg fik kameraet tilbage, men der var ikke så mange, der var i fokus. Det havde aben tydeligvis ikke lært endnu, fortæller David Slate til Daily Mail.

Selvom det sandsynligvis var første gang aberne havde mødt et menneske, fik fotografen lov at følge dem på tæt hold de efterfølgende tre dage.