KØB PLUS!

Ny parfume: En duft af frisk pizzadej!

Nu kan du lugte af friskbagt pizzadej takket være Pizza Huts nyeste produkt: Pizza-parfumen. Det skriver NBC Chicago.

Det begyndte som en joke på selskabets Facebook-side i august, hvor Pizza Hut Canadas markedsføringsfirma Grip Ltd offentliggjorde et indlæg om at bruge pizzakædens duft. Tusindvis af fans spurgte, hvor de kunne købe duften, og det fik Pizza Hut til rent faktisk at lave den.

Parfumen er dog i første omgang kun produceret i 100 eksemplarer, som blev givet til de fans, der var først til at kommentere det oprindelige Facebook-indlæg. Men firmaet udelukker ikke, at man på et tidspunkt vil kunne købe parfumen i butikkerne. Parfumen består af duften af friskbagt dej og krydderier.

Det er ikke første gang, en restaurantkæde har forsøgt at få del i parfumeindustrien. Burger King forsøgte sig i 2008 med sin Flame of BK-spray til mænd, der lugtede ligesom grillet kød.