Et mærkeligt syn skabte stor undren. På Google Earth-billeder af søen Lake Harriet i Minneapolis, viste der sig en svag aftegning af et passagerfly i vandet. Der viste sig at være en teknisk forklaring bag det mystiske fly på bunden af søen.

Der var ingen oplysninger om et flystyrt i nærheden af søen, og det satte naturligvis gang i en række konspirationsteorier. Var der tale om et hidtil uopdaget flyvrag?

skyrobot 2

Det viste sig dog at være kedeligere end som så. Teknikere fra Google kunne afsløre, at der ikke var tale om et fly på bunden af søen, men at det opsigtsvækkende billede derimod skyldes et teknisk problem med billedbehandlingen af Google Earths fotos.

»Hvert satellitbillede, som man kan se på kortet, er faktisk en samling af flere billeder. Hurtigt bevægende objekter som fly dukker ofte op på et af de mange billeder, som vi bruger til at illustrere et givent område,« forklarer Susan Cadrecha, der er talskvinde for Google Maps til Star Tribune

»Når det sker, vil svage rester af det hurtige objekt sommetider være synligt,« siger hun.

Et lignende billede er fundet af søen Lake Nokomis, som ligger tæt ved Lake Harriet. Begge søer ligger under en flyrute, og det øger naturligvis sandsynligheden for, at Google fanger et billede af et fly over vandet.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook