De polske myndighederne betaler for Kamil Wronskis uddannelse, selv om han blot burde gå i 3. klasse.

Hans jævnaldrende kæmper stadig med den store tabel, mens Kamil Wronski smutter videre til matematik på universitetet. Men helt anderledes forholder det sig for en blot ni år gammel dreng. Han er nemlig rasende intelligent.

»Det er fedt at studere,« forklarer Kamil Wronski.

Hans undervisere på universitet i den polske by Lublin kalder den niårige Kamil for et "matematisk geni", og derfor har myndighederne besluttet sig for at betale for en ekstraordinær uddannelse til den ekstraordinære dreng.

Han har fået skræddersyet et program på universitetets fakultet for mekatronik, der kombinerer mekanik og elektronik.

Kamil skal dog også fortsætte med at gå i den almindelige skole i løbet af ugen, så han ikke mister kontakten til sine jævnaldrende.

Her ses Kamil Wronski med sine forældre Joanna (t.h.) og Patryk (t.v.) 10. oktober 2016.
Her ses Kamil Wronski med sine forældre Joanna (t.h.) og Patryk (t.v.) 10. oktober 2016. Foto: TOMASZ KORYSZKO
Vis mere

AP/RITZAU