En mor fra North Carolina i USA vågnede op efter at have været i koma i en hel uge, da hun pludselig hørte en lyd, som et moderinstinkt ikke kan ignorere.

Nogle fødsler forløber lettere end andre, men da en 23-årig ung kvinde fra North Carolina i USA skulle føde, gik det slet ikke som planlagt. Dramaet udspillede sig i september sidste år, men det er først nu, at parret står frem med deres historie, fortæller Fox News.

Video af mor-barn-øvelse deles igen og igen: Kan du gøre det her efter?

Da 23-årige Shelly Cawley skulle føde, tog fødslen en uventet drejning. Undervejs opstod der komplikationer, og lægerne valgte at foretage et akut kejsersnit. Den unge kvinde fik uheldigvis en blodprop, der sendte hende i koma. En koma, som hun ikke lige sådan kom ud af igen. Som dagene gik, og Shelly Cawley ikke vågnede, blev lægerne mere og mere nervøse for, at hun aldrig ville vågne af sin døs.

Men så kom en af sygeplejerne på en afgørende idé.

»Vi vidste, at hud til hud-kontakt er sundt for spædbarnet, så vi tænkte 'hvorfor ikke prøve det på moderen'. På det tidspunkt havde babyen det helt fint,« forklarer sygeplejersken Ashley Manus, der kom på idéen.

Lægerne lagde derfor Shelly Cawleys nyfødte Ryland ved hende, så Shelly Cawley kunne høre sin nyfødte datters gråd. Og det virkede fortæller Fox News. Shelley Carley reagerede straks hun hørte sin datter, hvorefter hendes rejse fra koma-mørket kunne begynde.

»Mit liv; at jeg stadig er her pga. hende, og jeg kan bare ikke vente med at fortælle hende det. Jeg kan ikke vente med at fortælle hende, hun reddede mit liv,« fortæller Shelly Carley