En mor, som bortadopterede sin datter, blev genforenet med hende i Florida, efter de havde været adskilt i over 60 år.

I Miami i Florida blev en mor torsdag genforenet med sin datter, efter de havde været adskilt i over 60 år. Den dengang kun 18-årige Beverly Adams stod alene med graviditeten, da faderen lige var blevet indkaldt for at deltage i Koreakrigen, og hun valgte at bortadoptere sin datter.

Læs også: En dag fik hun et brev fra en ukendt mand - det var hendes søn

»Jeg havde ingen steder at gå hen, og jeg tog ikke babyen med, og da jeg skulle underskrive papirerne, så græd og rystede jeg,« fortæller Beverly Adams.

Datteren, Becky Chechak og hendes mand Joe formåede at opspore Adams gennem DNA resultater og websiden ancestry.com. Nu som 83-årig får Adams endelig lov til at holde sin datter igen for første gang, siden hun bortadopterede hende som spæd.

»Det kræver mod at være i stand til at tage hårde beslutninger som den her,« udtaler datteren.

De to har nu aftalt, at de vil være en del af hinandens liv, og Chechak har udtalt, at hun faktisk ser op til sin mor for at have taget den beslutning, hun tog, for at sikre at hendes datter ville få et bedre liv.