En japansk fisker har offentliggjort det, som måske er hans livs fangst!

Man skal være tålmodig af sind, når man har lystfiskeri som hobby. Men nogle gange kan det virkelig betale sig at være netop tålmodig.

Det har japansk fisker i den grad oplevet, skriver blandt andet Daily Mirror.

Her er billeder af Hirasaka Hiroshi, som lige har fanget en kæmpe havkat. Den er dog særdeles stor - omkring to meter lang - de bliver ellers normalt omkring én meter . Og man må sige, at det er et gruopvækkende bæst, som han har fået på krogen.

»Det var det værd at flyve til Hokkaido to gange inden for tre måneder,« skrev han ifølge avisen.

Og Hirasaka Hiroshi kan med nød og næppe holde det enorme dyr oppe, som det ses på billederne. Den vejer sikkert også en del mere end den gennemsnitlige fisk af samme art.