Hornene gled også ned, da den syv meter lange krokodille slugte en antilope på 150 kg.

Måltidet fandt sted i Mara floden i Maasai Mara Nationaparken i Kenya, hvor det ikke er sjældent at se antiloper bliver ædt af krokodiller, men det er sjældent at hele dyret glider ned i én mundfuld. Det skriver The Sun.

Marafloden i nationalparken er i øjeblikket fyldt med døde dyr, efter den årlige migration fra Tanzania til Kenya, hvor millioner af dyr søger nye græsgange.



Her fotograferede italieneren Paolo Torchio kæmpekrokodillen. Han fortæller, at flere andre krokodiller ventede på, at kæmpen skulle æde færdig i håb om at få nogle rester. Men giganten åd antilopen med horn og det hele, og hele måltidet var overstået på seks minutter!



- Dette var en kamp mellem den gennemsnitlige krokodille og så denne gigant om den døde antilope, siger Paolo Torchio, der vil vurdere, at monsterkrokodillen var op mod syv meter lang.