Italiensk model 'skylder' stadig mere end 9.000 blowjob.

Den italienske nøgenmodel Paola Saulino har måske taget munden lige lovligt fuld med et ganske pikant løfte til den italienske befolkning.

I forbindelse med en folkeafstemning om en ny reform, der skulle give premierminister Matteo Renzi mere magt, lovede hun således, at hun ville give oralsex til enhver, der stemte ‘nej’. Det var der 19,4 millioner der gjorde, og dermed blev reformen nedstemt.

Så Paola Saulino gik på knæ og i gang, så at sige. Og nu fortæller hun i et interview med Daily Star, hvordan det går. Angiveligt har hun tilfredsstillet 400 mænd indtil videre på sin såkaldte ‘Pompa Tour’. ‘Pompa’ er italiensk for at pumpe og et slang for blowjob.

Paola Saulino siger, hun er træt, og at hun har lidt ømme kæber - men ellers går projektet fint.

- Ingen har klaget indtil videre, siger hun til Daily Star.

- For hvert blowjob bestemmer jeg, om fyren skal have kondom på eller ej. Hvis jeg ikke vil have det, er det okay. Jeg bestemmer. Det er også op til mig, om jeg vil sluge eller spytte det hvide stads ud, supplerer hun.

Det er selvfølgelig ikke alle de 19,4 millioner italienere, der har en omgang oralsex til gode. Men 10.000 mænd, som forinden ansøgte om at komme med på listen, er blevet udvalgt. De har angiveligt alle fået en adresse, hvor de skal møde op på en bestemt dato med et kodeord og vente, til det bliver deres tur.

Men det er ikke altid, det går helt efter planen.

- Der var en af fyrene, der kom ind og trak sine underbukser ned, men han var overhovedet ikke hård, siger Paola Saulino og fortsætter:

- Han begyndte at græde og undskylde for, at han var nervøs. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men efter et par minutter besluttede han at gå igen, fordi han var utilpas.

Paola Saulino begyndte første del af ‘Pompa’-tournéen den 7. januar og blev færdig den 21. Den 1. februar går det løs igen, når anden del begynder i byen Foggia. Det varer helt frem til den 8. marts, hvor hun slutter af i Bomarzo.

Det er ikke alle, der tror på, at Paola Saulino rent faktisk giver de her blowjob, hun som hun har lovet. Nogle mener, at der er tale om et pr-stunt, men ifølge modellen selv er den altså god nok.

'Jeg dedikerer disse 25 centimeters nydelse til alle dem, der ikke tror på min 'Pompa Tour'', skrev hun for nylig til et foto på Instagram, hvor hun poserer med en stor, lyserød dildo: