En anonym person har bedt om hjælp til at finde frem til en anden kvinde, der gjorde en uselvisk og generøs gerning over for en mand i nød.

Den anonyme person har delt sin oplevelse med det sociale medie Love What Matters, hvor vedkommende har delt et billede af kvinden, man gerne vil finde frem til.

En mand var med sit toårige bare på vej i gennem check-in-skranken i en lufthavn, hvor han pludseligt var nødt til at stoppe op. Her blev han spurgt om at fremvise sin og sin datters billet for at komme forbi check-in.

'Manden var forvirret, for han var af den overbevisning, at hun kunne flyve gratis. Da han bookede billetten, var hun ét år gammel, og hun havde fødselsdag i januar,' skriver personen.

Med det pågældende flyselskab er reglerne dog, at toårige skal have deres egen billet og eget sæde i et fly. Derfor var han nødt til at punge op for en billet til 749 dollars, svarende til 5.250 kroner, for at få datteren med i flyet. Det havde han ikke råd til.

'Han trådte til side og prøvede at ringe til nogen. Mens han krammede sin datter og holdte om hendes hoved, kunne du se, at han var knust.'

En kvinde i køen til skranken havde overværet situationen. Hun trådte frem og sagde, at hun ville købe pigens billet. Agenten nævnte prisen, og kvinden svarede med et simpelt 'det er fint'.

Personen, der så situationen og har lavet opslaget til Love What Matters, har haft svært ved at få armene ned over kvindens smukke handling.

'Hun vidste, at hun ville hjælpe manden og hans datter, uanset prisen. Jeg beder Jer om at dele denne historie, fordi folk som hende fortjener at blive genkendt.'

Opslaget er blevet delt mere end 30.000 gange på Facebook, og det lader til, at kvinden er blevet genkendt. I hvert fald giver en person ved navn Jennica Kettle udtryk for, at hun ved, hvem kvinden er. Jennica Kettle ønsker ikke at dele hendes identitet men bekræfter, at det er den efterlyste, hjælpsomme kvinde.

'Hun er en inspiration hver gang, jeg ser hende, og hun giver konstant. Hun er så fuld af kærlighed til alle, og gør det nødvendige uden at blive spurgt,' skriver hun.