Den tidligere britiske rigmand David Mann påstår, at han er forgældet til op over begge ører efter hans skilsmisse fra eksonen Shelley i 1999. Eksonen påstår derimod, at det hele er fup, og at hendes 50-årige eksmand har en skjult formue.

Det skriver Daily Mirror.

Engang var han en magtfuld og stenrig forretningsmand i mineindustrien, men efter et 17 år langt slagsmål med sin ekskone står han nu over for at blive sat på gaden med hvad der svarer til 50 danske kroner tilbage på kontoen.

Dengang 50-årige David Mann blev skilt fra sin i dag 48-årige eksone Shelley, gik parrets to døtre stadigvæk i folkeskolen. Men selvom de to piger forlængst er blevet voksne, så slås deres forældre stadig bittert om penge i et langvarigt juridsk opgør.

Ekskonen Shelly påstår hårdnakket, at David Mann på snedig vis har holdt sin formue skjult i forsøget på at slippe for at betale livsvarigt underholdsbidrag til hende, hvilket David Mann gik med til efter deres skilsmisse i 1999.

Den tidligere rigmand bor da også i en særdeles dyr lejlighed i en eksklusiv del af London, hvor lejen årligt lyder på mere end 850.000 kroner. David Mann påstår dog selv, at han ikke bare er flad, men også i dyb gæld, og derfor ikke kan fortsætte med at betale sine bidrag.

I retten gjorde den 50-årige rede for, at han var nødt til at forlade sit hjem, og at han endda havde ansøgt om modtage boligsikring, da han kun havde omkring 50 kroner tilbage på kontoen.

Siden deres skilsmisse havde han oven i købet betalt mere end 10 millioner kroner til sin ekskone, men nu hvor han ikke længere var en del af forretningsverdenen, var der ganske enkelt ikke mere tilbage på kistebunden, lød forklaringen.

Dommeren i sagen slog imidlertidig fast, at David Mann langt fra havde handlet 'ærligt' over for sin ekskone gennem årene og udtrykte samtidig sympati for hende, da hun fortsat har et mindre millionbeløb til gode.

På trods af dette så blev der altså ikke fundet tilstrækkeligt bevis for, at David Mann skulle have formuer gemt rundt omkring, og dermed blev der sat en stopper for den 17 år lange konflikt.