Du tror måske ikke, at et dyr på denne størrelse kan komme så galt afsted, at den skal reddes. Men så tager du fejl.

En kæmpe krokodille kom i problemer i Sri Lanka, netop på grund af dens enorme størrelse.

Det enorme krybdyr er mere end fem meter langt, og srilankanske talsmænd fortæller ifølge Reuters, at det kan være den største krokodille, der nogensinde er set i østaten med omkring 20 millioner indbyggere. Det enorme dyr fik i hvert fald adskillige lokale til at spærre øjnene op.

Se også: Lille pige sender løve et flyvekys – den her reaktion havde hun nok ikke forventet

Angiveligt er krokodillen blevet fanget i en mindre kanal, mens den ledte efter føde, og her skulle et massivt regnvejr have øget vandstanden og skubbet krokodillen ind mod kystbyen Matara, hvor den ikke kunne slippe fri igen.

De lokale fik skaffet en kranvogn og fik krokodillen ud af fare og tilbage mod dens naturlige habitat. Der var dog ikke så meget fart over det enome dyr, der måtte have et par venlige skub med på vejen fra kranens skovl, da folk ikke rigtigt turde at komme for tæt på rovdyret.