26-årige Sarah Boyle havde igennem et stykke tid forsøgt at amme sin lille dreng Teddy fra sit højre bryst, men han ville slet ikke lægge til. Hver gang hun forsøgte, begyndte han at græde og skrige, skriver Mirror.

Ved det venstre bryst var der ingen problemer. Derfor begyndte moren at undre sig over, hvad grunden til Teddys reaktion kunne være. Efter to måneder med problemet, fortalte hun sin sundhedsplejerske om problemet med Teddy.

Sarah fik derefter en et grundigt tjek på sygehuset, hvor de fandt ud af, hun havde en sjælden form for brystkræft - netop i det højre bryst.

»Min sundhedsplejerske fortalte, at amning hjælper mor og barn med at knytte sig til hinanden. I min situation, gjorde det meget mere. Det reddede mit liv«, fortæller Sarah Boyle.

Sundsplejersken havde aldrig hørt om noget ligende, og var forbløffet over at Teddy havde reageret sådan. Hvis ikke han havde reageret, havde de måske ikke opdaget, at hun havde kræft, fortæller sundhedsplejersken.

»Jeg følte virkelig, at Teddy prøvede at fortælle mig noget, det var nok det, som man kalder et moderligt instinkt«, forklarer Sarah Boyle

Straks efter de fandt knuden i brystet, startede Sarah på et forløb med kemoterapi og stoppede med at amme. Den unge mor planlægger at få fjernet begge bryster, når hun er færdig med kemobehandlingen. Arrene har hun planlagt skal dækkes med tattoveinger.

Kræftknuden var vokset de seneste tre måneder, som svarede til den tid, hvor Teddy ikke ville ammes. Selvom Sarah tidligere havde været til tjek for brystkræft, havde lægerne ikke fundet noget.